VEDTÆGTER

Vedtægter

for Brancheforeningen for Alternativ Isolering

§ 1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Brancheforeningen for Alternativ Isolering.

Foreningens hjemsted er i Nyborg Kommune.

§ 2 Formål

Foreningen skal virke for fremme af medlemmernes fælles interesse i deres egenskab af producenter, importører og forhandlere af alternative isoleringsmaterialer, herunder:

1. virke for sunde og formålstjenlige forretningsprincipper inden for branchen,

2. fremme branchens interesser over for myndigheder og andre brancheorganisationer, og

3. arbejde for, at branchens kundeetik overholdes som følger gældende lovgivning

§ 3 Medlemmer

Som medlemmer kan optages firmaer, der er etableret i Danmark, og som efter bestyrelsens vurdering er producenter, importører eller forhandlere af alternative isoleringsmaterialer.

Isolatører kan optages som medlemmer uden stemmeret og mulighed for valg til bestyrelsen.

§ 4 Optagelse

Ansøgning om optagelse stiles til bestyrelsen, som ved stemmeenighed afgør, om optagelse kan finde sted.

Nægtelse af optagelse kan indbringes af vedkommende for en ordinær generalforsamling, der endeligt afgør, om betingelserne for optagelse er opfyldt.

§ 5 Udmeldelse og eksklusion

Udmeldelse kan kun ske skriftligt ved anbefalet brev med 1 måneds varsel til en betalings-termin.

Kontingentpligten og alle andre pligter bortfalder først ved den effektive udtrædelse, dog tidligst ved kontingent årets udløb.

Ved udmeldelse bortfalder alle rettigheder i og ethvert krav mod foreningen, herunder retten til anvendelse af tilføjelse til firmanavn af: “medlem af Brancheforeningen for Alternativ Isolering.

Eksklusion af et medlem kan ske på forslag af bestyrelsen. Det medlem, der ønskes ekskluderet, har ikke stemmeret og betragtes som inhabil i sagen.

Som eksklusionsgrund betragtes

1. at betingelserne for medlemskab, jf. § 3, ikke længere er til stede,

2. ukollegial eller illoyal optræden,

3. manglende betaling af kontingent,

4. anvendelse af fremgangsmetoder, der i almindelighed må betragtes for ødelæggende for branchen og branchens medlemsvirksomheder, samt almindelig kundeetik.

Når betingelserne for et medlems forbliven i foreningen efter bestyrelsens enstemmige skøn er bortfaldet, meddeles dette det pågældende medlem, som derefter betragtes som udmeldt. Vedkommende medlem kan dog, inden 14 dage ved anbefalet brev til bestyrelsen, indanke spørgsmålet for en generalforsamling, der skal afholdes senest én måned derefter.

Kun såfremt denne generalforsamling med mindst to tredjedeles majoritet godkender bestyrelsens afgørelse, står denne ved magt. Ved eksklusion bortfalder alle medlemsrettigheder og ethvert krav på andel i foreningens formue.

Ved eksklusion tilbagebetales en forholdsmæssig andel af kontingentet.

Såfremt et medlem standser sine betalinger, søger tvangsakkord eller frivillig akkord eller går konkurs, kan han ikke give møde eller afgive stemme ved medlemsmøder eller general-forsamlinger. Når det pågældende forhold ikke mere foreligger, afgør bestyrelsen, om medlemskabet skal kunne fortsætte eller skal bortfalde.

§ 6 Medlemsforpligtelser

Ethvert medlem skal drive sin virksomhed på en sådan måde, at den såvel fagligt som kollegialt er standen værdig.

Ethvert medlem er forpligtet til at underkaste sig foreningens til enhver tid gældende love og vedtagelser, truffet af generalforsamlingen, herunder navnlig § 2.

Ethvert medlem er forpligtet til at meddele foreningen enhver ændring, der har relation til §§ 2 og 3.

§ 7 Kontingent

Det årlige kontingent fastsættes på hvert års ordinære generalforsamling og udgør på tidspunktet for foreningens oprettelse er 5.000 kr. for producenter og importører, men 2500 kr for isolatører.

Det årlige kontingent opkræves hvert år i december måned.

Indgår kontingentet ikke senest en måned efter at være opkrævet, og sidder et medlem en i anbefalet brev given sidste frist overhørig, betragtes vedkommende som udmeldt af foreningen.

Genoptagelse kan kun finde sted i overensstemmelse med betingelserne i § 4 og kun mod betaling af enhver restance samt foreningens eventuelle omkostninger i forbindelse med

§ 8 Regnskab

Foreningens regnskabsår går fra 1. januar – 31. december.

Regnskabet kontrolleres af en generalforsamlingsvalgt bilagskontrollant (foreningsvalgt revisor).

§ 9 Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i august måned med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til generalforsamlingens godkendelse.

4. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af det kommende års kontingent.

5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 1 år og 1 suppleant for 1 år

6. Valg af formand for 2 år

7. Valg af bilagskontrollant (revisor).

8. Behandling af indkomne forslag.

9. Eventuelt.

Generalforsamlingen kan vælge en ekstern Formand, som vil kunne repræsentere foreningen og lede det daglige sekretariat, men uden stemmeret, ved denne beslutning vil punkt 6 i valg af formand, betyde at der i punkt 5 vælges 1 bestyrelses medlem for 2 år og 2 for 1 år og en suppleant for 1 år

Ordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen ved skriftlig meddelelse til hvert medlem med 30 dages varsel og med angivelse af dagsorden.

Sager, der ønskes optaget på dagsordenen til behandling på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen, eller et af bestyrelsen udpeget sekretariat, jf. § 11, i hænde inden den 1. august. Spørgsmål der ikke er optaget på dagsorden kan ikke sættes til afstemning.

Til beslutning på generalforsamlingen kræves almindelig stemmeflerhed. Dog kræves til beslutning om lovændring eller foreningens ophævelse samt spørgsmål om optagelse af et firma i foreningen mod bestyrelsens beslutning, jfr. § 4, 2. del, to tredjedeles majoritet.

Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre der af mindst 2 medlemmer kræves skriftlig afstemning. Ved skriftlig afstemning betragtes blanke og ugyldige stemmesedler som ikke afgivne stemmer.

Hvert medlem har en stemme. Fuldmagt til at møde og stemme kan gives til et andet medlem.

§ 10 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det fornødent, eller når der af mindst 1/3 medlemmerne fremsættes begæring derom med angivelse af, hvilke forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen.

En sådan ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 10 dages og højst 14 dages varsel senest 14 dage efter, at begæring derom er fremsat.

§ 11 Bestyrelse, mv.

Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af maksimalt 3 personer. På hvert års ordinære generalforsamling vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 1 år og en formand for 2 år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsesmedlemmernes/formands kørselsgodtgørelse kan refunderes i BAI.

Beløbsgrænse for udgifter over 25.000 kr. kræver skriftlig godkendelse af formand og bilagskontrollant.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af medlemmer er til stede.

Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden så ofte, han finder det fornødent, eller når 1 af bestyrelsens medlemmer eller foreningens bilagskontrollant (revisor) fremsætter ønske herom.

Det påhviler bestyrelsen, eventuelt med bistand af et af bestyrelsen antaget sekretariat, at varetage foreningens daglige drift med ansvar over for generalforsamlingen.

§ 12 Vedtægtsændring og opløsning af foreningen

Forslag til ændringer af vedtægterne skal vedtages på en generalforsamling med mindst to tredjedele af de fremmødte repræsenterede stemmer.

Forslag om foreningens opløsning skal vedtages på en ordinær eller ekstraordinær general-forsamling af mindst to tredjedele af samtlige stemmeberettigede repræsentanter. Opnår forslaget ikke den kvalificerede majoritet, kan bestyrelsen med 1 måneds varsel indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling, på hvilken forslaget da kan vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til de repræsenterede medlemmers antal.

I forbindelse med beslutning om opløsning af foreningen træffes også beslutning om anvendelse af foreningens formue, idet anvendelsen skal ligge inden for foreningens formål.

§ 13 Tegningsregel

Foreningen tegnes af formanden i forening med et medlem af bestyrelsen eller af den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen kan meddele prokura.

§ 14 Hæftelse

For retshandler indgået i foreningens navn hæfter medlemmerne alene med indskudt kontingent.

Vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 31. august 2012.