Kategoriarkiv: Alternativ Isolering

Stormøde for isoleringsbranchen

BAI Isolering inviterer til stormøde i Isoleringsbranchen

Med baggrund af den omtale der har været omkring svindel med energitilskud, inviterer Brancheforening for Aktive Isoleringsfirmaer, i daglig tale BAI Isolering nu til stormøde i isoleringsbranchen.

Formålet med dette møde er at få en debat om, hvad der er fakta i denne problemstilling, og vi ønsker en udmelding fra minister og folketing, hvad folketinget har tænkt sig at gøre i denne forbindelse.

Vi ønsker at få skabt klarhed om problemerne med nuværende ordning. Formålet med dette møde er også, at minister og politikere giver information om, hvordan de tænker at energitilskuddet vil kunne udformes i fremtiden.

Samtidig vil branchen informere politikerne, hvordan vi tænker at energitilskuddet kan udformes i fremtiden.

Lad os få en åben debat imellem isoleringsbranchen, politikere, fageksperter og andre intressenter der er med ind over denne problemstilling.

Hvordan kan vi sammen få skabt troværdighed om energitilskuddet?

Er systemet med forhåndsgodkendelse optimalt?

Hvordan sikres at energiberegningen altid er korrekt?

Er det en fordel eller ulempe at energitilskudet betales direkte til den enkelte forbruger.

Bør vi have en egentlig isolatøruddannelse?

På grund af at denne problemstilling har været i medierne og har skabt tvivl om troværdigheden af energitilskuddet ønsker vi at pressen får fuld adgang.

Mødet foregår i Nyborg 5 maj kl 10 på Hotel Sinatur Østerøvej 121 5800 Nyborg.

Vi gerne anmode om at folk giver forhåndstilmelding, på grund af lokale forhold til info@bai-isolering.dk eller telefon til Formand BAI Carsten Kudsk 60899424

BAI-Logo-250x153

Alternativ Isolering fortrænger mineraluld

Alternativ isolering vil på sigt kunne overtage dele af det lukrative mineraluldsmarked. Mineraluldsprodukter vil i stigende omfang blive erstattet af alternative isoleringsprodukter, der i disse år i vokser i mængde og i mange tilfælde vil blive dem som mange bygherrer vil foretrække frem for de traditionelle mineraluldsprodukter.

I øjeblikket er der tale om at der er en kombineret trend hen imod produkter der er baseret på alternative isoleringsmaterialer der dels kan være genbrugsmaterialer, og dels alternative isoleringsmaterialer der er billigere i byggeprocessen eller som er helt anderledes i sin udformnings- og isoleringsprincipper, som for eksempel refleksiv isolering i boliger der giver meget store muligheder for at lave et meget bedre design af boligen. Dette er der mange bygherrer der ofte ser store muligheder i at få chancen for at udnytte til at designe boligen mere optimalt.
På denne måde vil de traditionelle mineraluldsprodukter blive udsat for en konkurrence, ikke kun på pris, men meget vigtigere på at der kan skabes et design som slet ikke kan udføres med traditionelle mineraluldsprodukter. Dette giver store udfordringer for de “gamle” traditionelle isoleringsprodukter.

I en traditionel konkurrencesituation kæmpes der ofte på an man blot sætter priserne ned indtil man igen har kontrol over salget, men med de nye alternative isoleringsmaterialer, der muliggør et anderledes design i boligen, ja – så er det pludselig designet og ikke blot prisen der er den udslagsgivende parameter, og den alternative isolering står pludselig tilbage som eneste logiske mulighed.

Alternative isoleringsmaterialer har derfor store muligheder i markedet for nye boliger, eller endnu vigtigere på markedet for renovering, hvor der måske slet ikke er lavet plads til de meget pladskrævende mineraluldsprodukter.

Hvis man sammenholder dette scenario med, at der er en trend i tiden med at nye boligformer udvikles med andre og større krav til design, samtidig med at man også kræver god varmeøkonomi, ja så er der meget store muligheder for at anvendelsen af alternativ isolering, ikke bare bliver en ny kortsigtet trend, men i virkeligheden bliver den der sætter normen for udformning af den moderne bolig.

Alternativ Isolering og nytænkning

Alternativ Isolering, er det overhovedet noget, der har en chance overfor de mere etablerede former for isolering, er der sikkert mange der spørger sig selv om.

Svaret kunne være, at alternativ isolering kan ses som den nødvendige nytænkning, der altid bør være indenfor alle former for teknologi som man anvender.

Hvorfor skal der være nytænkning?

Er de gamle traditionelle former for isolering ikke gode nok?

Det korrekte svar her bør nok være, at der bør ske en udvikling og nytænkning overalt i det moderne byggeri, både byggeri til boliger, men så sandelig også indenfor den moderne industri, der er en af de største energiforbrugere i vort samfund.

Men som ved al ny udvikling og ved ny teknologi, er der en vis træghed fra tilhængere af de gamle traditionelle former for isolering. Man ved hvad man har, men man er lidt nervøs for at nye isoleringsformer vil vise sig ikke at være så holdbare, eller de er måske så nytænkende, at det simpelthen bare må være for godt til at være sandt.

Derfor er der nogle producenter af nye og anderledes former for isolering, der har mødt en del modstand fra de etablerede virksomheder, der har været på markedet i lang tid, og som selvfølgelig hævder, at netop ved deres produkter vælger man det sikre valg.

Man ved hvad man får. På godt og ondt.

Men det er jo ellers netop i ny udvikling, at man opnår fremskridt, og på den måde former den nye fremtid i vores samfund. Burde man ikke lade nogle af de nye isoleringsformer blive prøvet af på en god og seriøs måde, uden at være forudindtaget om at “det er nok for godt til at være sandt” når en producent af et nyt isoleringsprodukt en gang imellem dukker op?

Det mener vi her i Brancheforeningen for Alternativ Isolering, og vi ønsker at fremme mange af de gode og seriøse tiltag, der er kommet frem de senere år, ofte drevet frem af en tro på, at der er indenfor visse dele af isoleringsbranchen godt kunne være brug for en god del nytænkning.

Lad os støtte op om dem der tør tænke nyt.

Kun på den måde vil vi kunne få nye og bedre produkter indenfor dansk byggeri.

BAI-Logo-250x153

Refleksiv isolering i boliger

Refleksiv isolering anvendes som en god alternativ isolering der ikke er særlig tyk men som kan varmeisolere betydeligt, såfremt den refleksive isolering bliver monteret korrekt i henhold til den foreskrevne installationsvejledning der anvises.
Refleksiv isolering fra seriøse virksomheder har ofte udviklet meget detaljerede anvisninger på montering omkring spær, konstruktionsdetaljer på tage, i vægge og på gulve. Med en korrekt udført isolering får man en god virkning med en refleksiv isolering. Refleksiv isolering bør altid installeres med en luftspalte på ca 10 mm på begge sider, for at give den bedste effekt, men kan eventuelt også anvendes indstøbt i betongulv eller kan sågar anvendes under trægulve.
Refleksiv isolering er på begge sider fremstillet med en folie af blankpoleret aluminium med en tykkelse omkring 30-50 µm. Aluminium har som natur en meget høj refleksion, og derfor udgør refleksiv isolering en god barriere der forhindrer varmeoverførsel gennem infrarød stråling.
Netop den infrarøde stråling og dens bidrag til isoleringslagets effektivitet har været en kilde til megen debat mellem tilhængere af den traditionelle masseisolering og pruducenter af refleksiv isolering. Denne debat har været præget af, at der er nogle meget store spillere på markedet, der har anvendt deres indflydelse til at fremme netop deres sag.
Refleksiv isolering har dog efterhånden selv skabt sig selv et godt evidensbaseret grundlag på grund af mange tilfredse kunder der med succes har anvendt refleksiv isolering i deres boliger. Der er ingen tvivl om at refleksiv isolering i dag er et seriøst alternativ til en mere traditionel masseisolering.

Træfiberisolering – er det god isolering?

Træfiberisolering som et alternativt isoleringsmateriale har været anvendt verden over i mange år. Det er kun i danmark at man har haft en markedsleder der har kunnet fortrænge en god isolering i lang tid.  Træfibre er som skabt til at anvende som et isoleringsmateriale, idet der jo forekommer masser af stillestående luft i og omkring træfibrene. Det er jo som bekendt netop den stillestående luft der bevirker at man har en varmeisolerende effekt.

Træfiberisolering ligger fuldt ud på højde med andre isoleringsmaterialer med et varmeledningstal på bare 0,038 W/(mk). Men hvis det bliver målt i praksis vil træfiberisoleringen lande på et endnu bedre tal. De gode egenskaber der er i træfiberisolering er en kendsgerning hvis man ser bort fra det faktum at en træfiberisolering er ret følsom overfor nedbrydning af det organiske materiale som en træfiberisolering jo består af. Det bliver der kompenseret for med at behandle materialet med kemikalier der sikrer det mod råd og skadedyr.
Man må også huske på når man efterisolerer sit hus med træfibersisolering sparer man ikke blot på varmen og dermed CO2 udslippet, man isolerer også med et isoleringsmateriale der har et meget lavt primært energiforbrug mens det har opsparet CO2 i den tid træfibrene har groet. På denne måde er træfibersisolering et positivt bidrag til CO2 regnskabet. Dette er endnu et argument for at anvende træfibersisolering.

Flamingo Granulat til hulmure

Isolering med granuleret Flamingo, der er fremstillet af ekspanderet polystyren, også kaldet EPS har i mange år været anerkendt som et godt isoleringsprodukt til at anvende som isolering i huses hulmure.  Flamingo granulat er et hyppigt anvendt isoleringsmateriale på grund af de fortræffelige isoleringsegenskaber. Der er mange fordele ved at man anvender Flamingo granulat der let kan indblæses i hulmure og andre hulrum der ønskes isoleret.
Flamingo granulat der er et genbrugsprodukt og dermed har et meget miljøvenligt aftryk kan anvendes i rigtig mange sammenhænge fordi det i løs form som granulat let kan blæses derhen, hvor man ønsker dets gode isolerende egenskaber.
Hvis man skal isolere hulrummet mellem din ydervæg og indervæg, vil granuleret Flamingo være et produkt med et stort potentiale fordi det let indblæses gennem små huller i muren. Der er i dag et krav ar alle huse skal have en isoleret hulmur for at nedsætte et stort varmeforbrug fra en uisoleret hulmur.
Flamingo granulat anvendt til efterisolering af hulmure er en meget effektiv isolering, og man vil derfor hurtigt opleve, at husets vægge med en isolering med granulat bliver mere varme, og at boligens temperatur lettere kan holdes på et konstant niveau. Derfor vil en hulmursisolering med Flamingo granulat bevirke at man kan sænke varmeregningen markant, og dermed forbedre husets indeklima.
Med granuleret Flamingo kan man opnå at have stort set de samme gode isoleringsegenskaber som hvis man anvender nyproduceret Flamingo. Derfor kan husejere godt anbefales at støtte genbrugstanken ved at anvende genbrugt Flamingo granulat.