Refleksiv isolering  – Hvordan fungerer det

Refleksiv isolering er udviklet ud fra tanken om, at man ved refleksion i en blank og refleksiv isolering kan udnytte den refleksive effekt til at kunne anvendes som en alternativ form for isolering. Gennem mange år har der været eksperimenteret med refleksiv Isolering  i mange forskellige produkter, der virker ved at man kan reflektere den infrarøde stråling fra varmen, og på denne måde adskille varme og kulde.
Siden tanken om at isolere huse opstod omkring 1910, har man her i Danmark startet op  med at huse skulle have hulmur. Tanken om refleksiv isolering har ligget i baghovedet på mange bygningsingeniører. Da man ikke havde de rigtige materialer til rådighed, blev det aldrig rigtig startet op.

Omkring 1950 startede man op med alubelagt papir, der hurtigt blev standard at anvende for eksempel bag radiatorer. Her var stor varmeforskel og samtidig ikke plads til en tyk isolering.

Derfor var det egentlig først da rumfart- og flyindustrien udviklede det materiale, der lå lige for, nemlig aluminium, som man også anvender til flykroppe, at udviklingen tog fart. Flyindustriens krav til lav vægt, en minimal tykkelse, kombineret med en høj isoleringsevne betyder, at man ikke kan anvende traditionelle masseisolerende materialer.

Refleksiv isolering er ofte ikke særlig tyk, men isolerer betydeligt, såfremt den refleksive isolering installeres korrekt, i henhold til den installationsvejledning, der anvises.
Der er ofte udviklet detaljerede anvisninger på installeringen omkring spær, konstruktionsdetaljer på tage, i vægge og på gulve.

Refleksiv isolering bør installeres med en luftspalte med stillestående luft på ca 10 mm på begge sider, for at give den bedste effekt. Den kan f.eks.  også indstøbes i betongulv eller anvendes under trægulve.

De fleste typer af refleksiv isolering, er på begge sider dækket, af en folie, fremstillet af blankpoleret aluminium med en tykkelse omkring 30-50 µm. Aluminium har en meget høj refleksion, og derfor udgør denne en betydelig barriere for varmeoverførsel gennem infrarød stråling.

Netop den infrarøde stråling og dens bidrag til isoleringslagets effektivitet, har været en kilde til megen debat, mellem tilhængere af den traditionelle masseisolering og producenter af refleksiv isolering. Denne debat har været præget af, at der er nogle meget store spillere på markedet, der har anvendt deres indflydelse, til at fremme netop deres sag. Man savner nogle uafhængige testresultater, lavet af fuldstændig uvildige parter.

Der er ikke tidligere været udviklet en forskningsbaseret formel for, hvor meget den refleksive virkning, kontra den masseisolerende virkning, har af indflydelse på den totale virkningsgrad. Dette forhold kan undre, da der burde være tilstrækkeligt med forskere, der kunne belyse dette område, med andet end arbitrære resultater og erfaringsværdier. Dette har bevirket at et ambitiøst projekt er under udvikling, ledet af Euro Science Institute som har sat sig som mål at udvikle det nødvendige vidensgrundlag.

Refleksiv isolering i praksis.

Der gælder at jo højere luftfugtighed, jo bedre ledning af varme og energi. Dette har været den traditionelle masseisolerings svage punkter.  Masseisolering skal holdes tør.

Refleksiv isolering har de indvendige lag af oftest polyethylen, der sikrer, at refleksiv isolering indeholder helt tør luft, der ikke er i kontakt med den omgivende luft. Derfor opsuges der heller ikke fugt. Aluminiumlagets beskyttelse af det indvendige isolering bevirker, at den også fungerer som en fugtspærre. Der behøves derfor ikke anden form for fugtspærre i konstruktionen.

Isolering i huse

Et normalt varmetab i et traditionelt hus består af følgende:

70-85% infrarød stråling

10 – 20% luftkonvektion

5 – 10% varmetransmission

De tal der normalt gælder for refleksiv isolering er, at det er i stand til  at tilbagekaste 97% af den infrarøde stråling, i modsætning til konventionel masseisolering, der ikke tilbagekaster infrarød stråling, men i stedet for absorberer den infrarøde stråling. Dette medfører en betydelig opvarmning af isoleringsmaterialet nær varmepåvirkningen.

Derfor er den regel, der anvendes for nuværende, at en refleksiv isolering reflekterer og dermed effektivt gør noget ved 97% af de 85% infrarød stråling, der forekommer, mens konventionel masseisolering, kun gør noget ved de resterende 20% – 30% konvektion og transmission.
Her skal dog anføres, at der som tidligere nævnt i denne artikel, tidligere ikke har været  et rigtigt forskningsbaseret grundlag for, hvor præcise disse tal er. Der er dog institutter der arbejder på at lave korrekte beregninger heriblandt for eksempel Euro Science Institute der har udarbejdet metoder til at kunne beregne effekten af Refleksiv Isolering.

Endvidere virker refleksiv isolering også ved konvektion og transmission, på grund af det indbyggede mellemlag, der oftest er fremstillet af polyethylen, der indeholder lufthulrum ligesom konventionel isolering.

Fordele

Vandtæt isoleringslag der ikke nedbrydes.
Yder god brandbeskyttelse.
Danner en effektiv radonspærre da aluminium er 100% tæt overfor alle gasser.
Overflade af ren aluminium.
Behandlet mod oxidation.
Ugiftig og allergivenlig – god til allergivenlige huse.
Antistatisk.
Kan installeres på steder med begrænset plads.
Let.
Genanvendelig.
Let bøjelig i et stykke.
Ingen kondensering.
Nem at arbejde med.
Tilpasser sig alle former og overflader.

Ulemper

Materialet kan være sårbart overfor gennembrydning af den refleksive overflade ved opsætning.

 

BAI medlemmer der arbejder med Refleksiv Isolering

GE Green Energi  www.gegreenenergi.dk 

Aktiv Isolering  www.aktivisolering.dk

 

 

 

 

.